Regionens nye psykiatriplan: Politikere indrømmer, at udsat befolkningsgruppe er glemt 

Illustration: Rasmus Dall Sørensen 

Psykiatriplanen for Region Midtjylland står til at skulle godkendes den 20. december. Planens manglende fokus på den ældre generation skaber bekymring. 

Af: Simon Kvistgaard (31255@dmjx.dk) & Rasmus Dall Sørensen (31222@dmjx.dk) 

Psykiatrien har fyldt meget i medierne og på den politiske dagsorden i år, og særligt ét sted er der lagt mere fokus end de andre områder. Det er nemlig børn og unge, som er på alles læber. 

Men i skyggen af debatter og politiske forslag står den gruppe af befolkningen, der oplever flest tilfælde af depression, nemlig de ældre. 

I Region Midtjylland skal man onsdag d. 20. december stemme om en ny psykiatriplan, og her er ældre ikke nævnt en eneste gang i udspillet. 

“Det er en fejl,” fortæller Rose-Marie Mollerup, som er næstformand i psykiatriudvalget i Region Midt for Psykiatrilisten. 

Tal fra sundhedsstyrelsen viser, at ældre over 75 år er den gruppe, der oplever flest tilfælde af depression både hos mænd og kvinder. 

Hvorfor er ældre hårdere ramt? 

Der er ikke kun én årsag til, at ældre bliver ramt af depression. Video: Rasmus Dall Sørensen & Simon Kvistgaard 

Psykiatriplanens blinde vinkel  

Det manglende fokus på de ældre i Region Midtjyllands psykiatriplan ærgrer næstformanden, da hun ikke selv synes, at hun fra egen side har været nok opmærksom på det område.  

Selvom hun forklarer, at mange nok indtænker ældreområdet under almindelig psykiatri, så erkender hun stadig, at de ældre gik i glemmebogen.  

“Jeg kalder det en blindplet fordi, at når jeg bliver gjort opmærksom på det, og lige får kigget på, hvordan det egentlig ser ud, så synes jeg faktisk, det er et område, der burde være nævnt.” 

Men hvordan kan man glemme en hel befolkningsgruppe, fristes man til at spørge. 

“Jeg tror, det kunne være godt, hvis man kunne lave en samlet vidensbank i forhold til, hvad der er den gode behandling, og hvilke særlige ting, der gør sig gældende hos ældre,” forklarer hun. 

Olav Nørgaard (V), der også sidder i regionens psykiatri- og socialudvalg, har et bud på, hvad årsagen til glemslen kan være. Han ser grænsefeltet mellem regionerne og kommunerne som en faktor, der resulterer i, at de ældre bliver glemt.  

“De ældre bliver glemt i regionalt sammenhæng, da størstedelen er kommunernes ansvar. Det tænker jeg er den korte forklaring.” 

Ulige rettigheder  

Hos Depressionsforeningen finder man det udfordrende, at der tilsyneladende ikke er ens vilkår for ældre og unge, når det kommer til behandlingsmuligheder. 

“Når vi taler om de ældre, må vi jo gøre politikerne opmærksomme på, at vi ikke kan se sammenhængen mellem, at psykologhjælp skal være gratis for unge, men ikke for ældre,” udtaler Michael Wichmann Pedersen, der er projektleder hos Depressionsforeningen.  

Han mener, at især det økonomiske aspekt i den forbindelse bør overvejes, da mange ældre, i følge ham, ikke går til psykolog med deres mentale udfordringer, fordi det er dyrt. 

“Hvis man lever af sin folkepension, har man altså ikke råd til at betale 1.500 kroner i timen for en psykolog,” fortsætter han. 

Vanskeligt område 

Morten Christoffersen er forsker ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, og han mener, at der kan være udfordringer på området, når det kommer til det psykologiske arbejde med ældre. 

Han pointerer, at “man skal holde tungen lige i munden,” når man har med ældre at gøre, da nogle symptomer fra psykiske sygdomme, kan minde om de fysiske problemer, kroppen kan opleve i det sene liv. 

“Den specifikke konstellation af udfordringer og vanskeligheder er netop dét, der gør de ældre unikke, når man har dem i behandling.” 

Mange ældre bemærker derfor ikke deres symptomer, fordi de ikke er klar over, at det kan være noget psykisk. 

De seneste år, har Morten udgivet flere
gerontopsykologiske forskningsartikler
FOTO: Simon Kvistgaard

“Vi har rigtig mange udiagnosticerede udfordringer på ældreområdet. Der er mange, som har levet med depressive symptomer i årevis og tænker, at ‘nu er jeg jo 70 år gammel, så jeg kan lige så godt bare leve med det i 10 år endnu,’” fortæller han. 

Uopdaget depression  

De forvirrende symptomer, som ældre kan have, savner Depressionsforeningen opmærksomhed på. Derfor er de ældres mentale helbred iblandt mærkesagerne i foreningen, fortæller Michael Wichmann Pedersen: 

“Det er en mærkesag for os, fordi rigtig mange seniorer render rundt med en uopdaget depression. Depressionssymptomerne kan nogle gange være anderledes hos ældre, da de kan være maskerede.” 

Center for Livskvalitet i Aarhus, der fungerer som et trivselstilbud for ældre, som ønsker at deltage i samtaler med en gerontopsykolog, oplever, at personer, der søger hjælp fra det kommunale trivselstilbud, ofte bringer de overlappende symptomer med sig. Her er Karoline Myrvang tilknyttet som gerontopsykolog, og hun bemærker denne tendens blandt patienterne. 

“Det her med, at det psykiske bliver meget mere kropsligt, er en af de ting, der kan gøre det svært for professionelle eller sundhedspersonale at opdage depressionen.” 

Hun mener yderligere, at det kan være svært at opdage depression hos ældre, grundet deres mangel på initiativ: 

“Depression er ofte knyttet til at man isolerer sig, og at man ikke tager ret meget initiativ. Det vil sige, at den ældre vil i høj grad ikke selv vil opsøge hjælpen.” 

Systemets effekt 

Forsker, Morten Christoffersen, fortæller, at en af de ting, der kan hjælpe med at diagnosticere og forebygge psykiske sygdomme ved ældre, er kontakten til systemet. 

“Forebyggelseskonsulenter, plejehjemsansatte og læger. Det er de ting, der kan hjælpe med at forebygge psykiske sygdomme, altså når de ældre kommer i kontakt med systemet, hvor de kan gå ind og se, om der skulle være en udiagnosticeret sygdom.” 

Noget, der kan hjælpe med at få ældre i kontakt med systemet, kan være at benytte sig af tilbud som Center for Livskvalitet. 

“Når tilværelsen bliver svær eller udfordrende, kan vi tilbyde de her støttende samtaler ude i borgernes hjem, hvor vi tager ud og taler med dem,” fortæller gerontopsykolog, Karoline Myrvang. 

Samtalerne kan hjælpe ældre med at komme i snak med en gerontopsykolog, uden en lægelig henvisning, og kan på den måde være en løsning til, at psykiske sygdomme oftere kan blive opdaget ved ældre. 

For at komme i snak med gerontopsykologerne, kan hjemmeplejere, plejehjemsansatte eller de ældre selv kontakte Center for Livskvalitet. 

Center for Livskvalitet har lokaler i Viby, syd for Aarhus. FOTO: Rasmus Dall Sørensen 

Men kommunale løsninger kan ikke altid stå alene. 

Regionsrådsmedlem, Olav Nørgaard (V), mener, at løsningen for, at man kunne undgå at glemme de ældre fremover, som han også bekræfter, er tilfældet for psykiatriplanen, er, at man arbejder for et bedre samarbejde mellem kommuner og regioner. 

“Det er et kæmpe løft, der skal til for, at vi får en tværfaglig strukturel forståelse for, hvad problemet er på ældreområdet,” siger han. 

Misforstået omsorg 

Center for Livskvalitet er dog ikke et tilbud til udredning. Så i alvorlige depressionstilfælde henvises de ældre til en læge, hvor en meget hyppig behandlingsmetode er antidepressiv medicin. 

Den ældre generation er de største forbrugere, når det gælder brug af disse midler. Det viser tal fra Danmarks Statistik. 

Det store forbrug af antidepressiv medicin blandt ældre vækker panderynker hos forsker, Morten Christoffersen: 

“Det er en misforstået omsorg, at vi bruger det rigtig meget” 

Han påpeger at medicinens effekt indtræder hurtigt, men ikke kan stå alene som løsning til borgere, der oplever psykiske lidelser. Selvom der skal tages højde for den individuelle sag, foretrækker Morten Christoffersen hellere psykoterapi som den primære behandlingsmetode. 

“Hvis du vil have den længst vedvarende effekt, så er det faktisk psykoterapi uden medicin, der fungerer bedst på lang sigt,” fortæller han. 

Hvordan opdages ældres depression fremadrettet? 

Fra Depressionsforeningens ser man gerne, at et screeningprogram af ældre bliver indført.  

“Der skal et politisk tiltag til, for at sætte en løsningsmodel i verden,” lyder det fra Michael Wichmann Pedersen.  

“Man får jo ikke et velanstændigt screeningprogram for depression sat i stand, uden at det er politisk vedtaget,” uddyber han. 

Screeningprogrammet skulle kunne opsnappe de mange ældre med depression, der går under radaren, hvorfor det, ifølge Michael Wichmann Pedersen, er et vigtigt tiltag at få implementeret fra politikernes side.  

Bredere palette af tilbud 

I Region Midtjyllands psykiatri og socialudvalg har de mulighed for at igangsætte politiske tiltag, som Michael Wichmann Pedersen efterspørger. 

Næstformand, Rose-Marie Mollerup, savner dog, at udvalget får et fælles grundlag at agere ud fra. Hun ser derfor en vigtighed i at få besøg af fagpersoner fra psykiatrien til at bidrage med belysningen af områdets konflikter. 

Selvom de ældre i denne omgang blev glemt ved forhandlingerne om psykiatriplanen, erkender hun stadig, at der skal være et bedre udvalg af tilbud til de ældre: 

“Der skal være en bredere pallette af tilbud end bare medicin. Og det gør sig i særdeleshed gældende på ældreområdet.”  

Hun mener, at første skridt er at få klarlagt, hvad psykiatrien i dag har af særlig ekspertise og tilbud på ældreområdet. Det ønsker hun at gøre ved at invitere psykiatrien indenfor til at give en bedre baggrund for forhandlinger til en fremtidig plan.